Der er ikke meget at fortælle

PokeWatch har ingen konti, ingen cookies og ingen tredjeparts-analytics. Siden tæller selv, anonymt, hvad der bliver set og brugt — den behøver stadig ikke vide, hvem du er.

Hvad siden ikke gør

Hvad siden tæller

For at vide om siden overhovedet bliver brugt, tæller PokeWatch fem ting — her på serveren, uden nogen tredjepart:

  • Sidevisninger: hvilken side der blev vist, om det var en mobil, og — hvis du kom udefra — hvilket domæne du kom fra, fx google.com.
  • Søgninger og filtreringer: teksten du søgte på eller filteret du valgte, og hvor mange produkter der kom frem. Søgeteksten gemmes ordret (højst 100 tegn), så jeg kan se hvilke produkter folk leder efter, som siden mangler. Skriv derfor ikke noget personligt i søgefeltet.
  • Vis flere på produktlisten: hvor langt ned i listen du klikker dig (side 2, 3 …), og hvor mange produkter listen har.
  • Maskottens ture på prisgrafen: på hvilken produktside logoet tog en tur langs grafen, hvor længe turen varede, og om den kørte færdig eller blev afbrudt — fordi du rørte grafen, skiftede periode eller forlod siden.
  • Klik videre til en webshop — beskrevet længere nede.

Til hver af dem gemmes også tidspunktet, om forespørgslen ligner en robot eller søgemaskine, og den envejs-kode, der er beskrevet under klik. Din IP-adresse gemmes ikke, og der sættes ingen cookie. Tallene har ingen udløbsdato — de ligger, indtil jeg sletter dem.

Det der alligevel sker

To ting er værd at nævne, fordi de er sande selvom der ikke er nogen tracking:

  • Skrifttyper hentes fra Google Fonts. Din browser henter dem fra Googles servere, og Google modtager derfor din IP-adresse i det øjeblik siden loader. Det er den eneste tredjepart, der er i spil. Jeg overvejer at hoste skrifttyperne selv, så den også forsvinder.
  • Almindelige serverlogs. Webserveren logger forespørgsler, som normalt indeholder IP-adresse, tidspunkt og hvilken side der blev hentet. Det er drift, ikke analyse — det bruges til at holde siden kørende og til at finde fejl.

Når du klikker videre til en butik

Links til forhandlere går gennem pokewatch.dk/videre/… og sender dig straks videre til butikken. Undervejs tælles klikket, så jeg kan se hvilke produkter og butikker folk faktisk bruger siden til at finde.

Det der gemmes om et klik, er:

  • hvilket produkt og hvilken butik der blev klikket på, og adressen du blev sendt til
  • prisen og lagerstatus der stod på skærmen, og hvilken plads butikken havde i listen
  • om klikket kom fra pristabellen eller fra den store knap
  • om klikket ligner en robot eller søgemaskine
  • tidspunktet

Der sættes ingen cookie, og der gemmes stadig intet i din browser — og din IP-adresse gemmes ikke. Det eneste der minder om et kendetegn, er en envejs-kode udregnet ud fra din IP-adresse og din browsers user-agent. Koden kan ikke regnes tilbage til hverken IP eller person, og den bruges kun til at undgå at tælle det samme klik to gange inden for en halv time og til at tælle, hvor mange forskellige besøgende siden har på en dag. Nøglen skiftes hver nat ved midnat, opbevares kun mens den er i brug, og gemmes aldrig sammen med tallene — når den skifter, er gårsdagens koder ikke længere til at genkende, heller ikke for mig.

Selve besøget hos butikken er deres sag: derfra er det deres privatlivspolitik, der gælder, og de fleste webshops sætter både cookies og tracking. PokeWatch får ikke besked om, hvad du gør derovre, og tjener ikke på klikket.

Adressen får tilføjet utm_source=pokewatch og utm_medium=referral, så butikken kan se, at du kom fra PokeWatch — men intet om dig.

Ventelisten til MCP-serveren

Skriver du dig op på /mcp, gemmer vi din e-mailadresse og tidspunktet. Vi bruger den til én mail, når MCP-serveren kan prøves, og sletter den, når mailen er sendt. Vil du af listen før, så skriv til rasmus@projectmonday.dk, så sletter vi den med det samme.

Priser og produktdata

Det siden indsamler, er priser fra offentligt tilgængelige produktsider hos danske forhandlere. Det er data om varer, ikke om mennesker. Hvordan det foregår, står på Om-siden.

Spørgsmål

Skriv til rasmus@projectmonday.dk. Er der noget her, der ikke passer, hører jeg det gerne — så retter jeg det.

Senest opdateret 31. oktober 2026.